Samtidig føler jeg heller ikke, at jeg er andet end syg lige i øjeblikket. Jeg snotter og hoster som en i h... Men det gør min værtsbror også, så det er rart at kunne gå og brokke sig sammen. For hvor er det dog et irriterende stadie at være syg i. For man er ikke på toppen, men man har ikke grund nok til at droppe skole. Det vil sige at man skal sidde at snotte næse midt i timerne, mens man er i gang med et større hosteanfald og så nyser man lige samtidig. Det er frygteligt.
Især nu hvor jeg ikke er min normale klasse, men er blevet placeret i andre klasser med folk, hvor jeg kun genkender ansigter. Desuden er min næse helt rød og hudløs efter alt det papir, der har været i nærheden af den.
Nå i går var det nye fag jeg skulle prøve filosofi. Udover mig og min klassekammerat var der kun 5 andre i klassen, da der også var folk der var rejst der. Denne her klasse var det der svarer til 3.g i Danmark. Egentlig synes jeg at faget i sig selv er meget spændende, men det er noget flyvende, vil jeg sige. Og nogle gange sidder jeg der og tænker: jeg har forstået hvad han sagde, men ikke helt hvad han egentlig mente. Og når man først taber tråden, så er det svært at hoppe på igen. Men ja, vi arbejde med emnet kærlighed. Hvilket var sådan halvt, synes jeg. Det blev meget hurtigt sådan rigtig dybt og pladder fnadder agtigt, men samtidig så var der også nogle gode underemner til, som for eksempel jalousi, som jeg synes var mere interessant. Jeg vil sige at ja, to timer filosofi, det er langtrukkent. Men når jeg sidder og tænker på det nu, kunne jeg egentlig godt tage to timer til.
Torsdag var jeg klar til at tage i skole klokken 8, men lige i det jeg skulle ud af døren , kigger jeg på mit skema. Og så lukke jeg ellers blive hjemme en time endnu, for jeg skulle først møde klokken. 9.
De første to timer stod på, det fag der hedder "lov". Her arbejde folk egentlig med forskellige sitautioner hvor loven trådte ind, og til eksamen skulle de så fremlægge deres emne for lærer. Ikke vitterligt spændende, men mega afslappet og stille roligt.
Og nu er der så blevet varslet om sne. Det vil sige at alt skoletransport er blevet lukket. Og jeg fik også at vide, at hvis det sneede så skulle jeg ikke i skole. Flere vælger også ikke at tage på arbejde, hvis det sneer. Det virker lidt som om et snefnug er jordensundergang. Og det er nok mest fordi, at de ikke er vant til sne. Som i overhovedet. Så det vil sige, at det første jeg gjorde onsdag, var at kigge ud af vinduet. Og der lå ikke så meget som et snefnug på jorden. Alt ligner det samme. Det vil så ikke sige, at de åbner op for skoletransporten. For allerede i tirsdags, skrev de en mail og sagde, at der ikke ville være noget transport. Så det regner eleverne jo bare med.
Det vil sige, at da jeg kom hen til mit klasselokale klokken, stod der en foran og ventede. Og alt i alt var vi ca syv til time, hvor vi normalt er 30. Jeg havde 3 timers matematik den dag, og jeg var EB lykkelig pige da jeg fik fri. Om eftermiddagen to jeg i biffen med Joce og tre børn i familien. Det var hyggeligt! Vi så nat på museet. Og den var faktisk overraskende god, selvom jeg normalt ikke er vild med skuespilleren. Men det var hygge. Om aftenen tog vi hjem til min værtssøster, Pauline, til en slags afskedsaften. Hun rejser nemlig til Sydafrika i 2-3 måneder. Jeg er overrasket over hvor afslappet det er. Der var ingen lange kram, eller noget med "vi kommer til at savne dig". Ingen større følsomme ting. Der blev bare givet kindkys og så et "pas på dig selv". Men vi fik spist og grint, så det er vel hovedsagen.
Om torsdagen, var skemaet bare lidt en gentagelse af de nye fag: filosofi. Men jeg havde to timers spise pause, og det gav mig rig mulighed for at spise og snakke med nogle nye mennesker. Og det fik jeg da så sandelig også gjort! Hvilket var mega rart.
Om fredagen lagde jeg så ud med Historie på engelsk. Det er ikke noget nyt. Bagefter en times hul, hvor jeg ikke havde noget. Og Så skulle jeg rigtig have været til to timers filosofi. Men En pige som jeg har det med og mig, fandt ikke klassen. Og kom så i tanke om at det var aflyst. Så vi satte os ind i foyeren og spillede uno med nogle drenge, som hende pigen kendte. Bagefter havde jeg en times spisepause, hvor jeg spiste med nogle jeg har idræt med. Og så bagefter to timers sport, og det var alt jeg formåede at have på den dag. Det var stille og roligt. Efter skole, tog jeg hjem til Terry, hvor nogle af familiensvenner kom, og de tog bagefter på restaurant. Så med Terry, hans søster og en veninde lavede vi pandekager.
Det var alt for denne omgang! Jeg har nu to timers ferie, og er spændt på at se, hvad jeg får tiden til at gå med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar