Jeg synes det begynder at blive hårdere og hårdere at være her i Frankrig! Især efter weekenden i Cannes. Normalt har det at rejse for mig været noget jeg har gjort med min familie. Og jeg føler altid at der nogle bestemte lugte og lyde sydpå, som jeg har vænnet mig til. Og lige pludselig at opleve de ting med nogle helt andre mennesker end dem jeg normalt oplever det med, det er hårdt og virkelig uvant. Samtidig har der været nogle problemer på det sidste, som også har fået mig til at tænke på Danemark og hvor meget nemmere det dog kan være der. Samtidig ved jeg at jeg virkelig ikke vil bruge min tid på at savne Danmark, fordi jeg ved hvor lidt tid jeg har endnu her. Og på en måde ser jeg frem Til at komme hjem! Til at se hele min dejlige familie, fantastiske venner. Også selvom jeg ved at ting har ændret sig derhjemme, mange ting endda- så virker det bare nemmere og mere overskueligt. Men i løbet af ferien er det også gået op for mig at jeg også har en familie her, som jeg hellere ikke ser frem til at forlade. Jeg føler mig hjemme og godt tilpas og kunne ikke ønske mig noget bedre. Jeg har en kæreste, som jeg holder ufattelig meget af.
Så jeg er virkelig splittet med alt hvad jeg går og føler lige for tiden. Jeg ved bare at jeg er stolt af mig selv. Halvdelen af mit ophold er gået. Og jeg har klaret det! Uden mine forældre, uden min søster, uden mine venner. Det er så underligt at tænke på, og jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Og jeg tror mit problem med nogle mine problemer er, at jeg hele tiden vil have så meget mere. Jeg glemmer hvor heldig jeg er. Måske kører alting ikke på skinner angående det sociale liv, men jeg har en fantastisk familie her! Som er nok så sociale! Jeg har fået en fantastisk ven gennem dem, som jeg ser frem til at genmøde når han kommer til Danmark næste år. Men det hele bliver bare så stort og uoverskueligt nogle gange...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar