Nougat

Montelimaaar :P

Jeg har ikke været helt på toppen i løbet af ugen. Faktisk tror jeg, at jeg har haft halvt feber, men jeg er ikke sikker. Mit hoved har i i hvert fald gjort bragene ondt, og min krop har været ret så afkræftet. Derudover har jeg haft hedeslag, når alle andre har frosset. Men det er jo tilgengæld ikke noget nyt... Joce har også gået og døjet med noget sygdom, hendes har så været noget værre en mit.
Onsdag var en stille og rolig dag. Vi havde test i matematik, og selvom jeg ingenting har forstået, så prøvede jeg alligevel. Da læren så tog i mod mit papir. Som jeg i starten faktisk prøvede at gemme lidt væk, da jeg ikke rigtig ville aflevere det. Desværre havde hun set, at jeg havde forsøgt. Så da jeg afleverede papiret, skulle hun lige læse højt af noget af det jeg havde skrevet. Der i blandt "Tangenten hælder ikke", det fik alle sig en vidunderlig griner over. Hvorfor kan jeg stadigvæk ikke finde ud af, jeg tror, det er fordi, at en tangent der ikke hælder har et navn. Men det kender jeg ikke noget til. For at være ærlig, er jeg stadig ikke sikker på hvad en tangent er...
Jeg skulle rigtig have været i Montelimar med Anaïs (fransk veninde), men det blev ikke til noget alligevel. Og jeg kan stadig ikke rigtig finde ud af hvorfor, haha. Det var lidt ærgerligt, fordi jeg havde rigtig tænkt mig at starte på at købe julegaver der. Men egentlig tror jeg det var meget godt, at jeg ikke tog nogle vegne. Jeg fik slappet lidt af, strikket lidt med Joce og set familien. Og da jeg kom hjem fra skole havde jeg ret så ondt i hovedet, så ja. Jeg tror alt i alt, det var godt, at det ikke blev til noget.
Jeg havde tidligt fri torsdag, hvilket gav mig rig mulighed for at begynde mine julegave indkøb. Så 15.30 gik det i gang. Og jeg nåede ind i en 2 butikker. I den ene gik det meget hurtigt. Det var en frisør som også solgte nogle smykker. I den anden var der så stinkende, mange mennesker klemt sammen på et alt for lille areal. Jeg brugte i hvert fald en halv time på at stå i kø. Det var frygteligt. Men jeg kom ud og følte mig allerede et stort skridt tættere på min julegave plan end før. På vejen hjem kørte min værtsfar forbi mig, så han gav mig et lift. Jeg var allerede hjemme klokken 5, så det var skønno. Derfor tog jeg ud og løb en tur, da det var alt for lang tid siden.
Fredag morgen tog jeg først på det marked der er i Pierrelatte hver fredag morgen. Der mødte jeg så en af mine veninder. Jeg havde egentlig planlagt at købe nogle gaver der også. Men jeg fik mest snakket og tullet lidt rundt. Jeg mødte klokken ni og havde engelsk. Og jeg kan ikke rigtig finde ud af mit engelsk niveau lige pt. Jeg føler mig mega dårlig, det skal jeg ikke komme udenom. Derudover fik jeg karakter tilbage på en test... og det var jo bare direkte deprimerende. 5,5/20. Aldrig har jeg grint så meget, som der da jeg fik min karakter. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Samtidig fik jeg min karakter fra min mundtlige præsentation tilbage 18/20, så det var jeg kun til at glæde sig over. Men som i kan se er der en stor forskel på de to karakterer. Og jeg tror ærligt, at grunden til min karakter mundtlig er så meget bedre, er på grund af min accent. For nogle franskmænd er faktisk overraskende gode til engelsk med ordforråd og grammatik, nogle.. Men deres problem ligger ved udtale og accent. Og ja, den er svær at gøre meget ved.. for man kan altid høre den. Der er en på mit engelsk hold, som snakker svensk - fordi hans mor er svensker. Og han har ingen som helst former for fransk-engelsk accent eller noget ! Det er helt utrolig hvor god han er til engelsk.
Jeg fik fri klokken 16.00, og tog til Pierrelatte 'centrum' med Terry, for at fortsætte julegave købet. Der skete heller ikke det store. Det var først, da han var gået, jeg fik købt noget. Jeg tror bare ikke, at jeg duer til at købe julegaver med andre... Det er frygteligt jo.
Søndag var også en afslapningsdag. Jeg fik strikket lidt, og ja ikke det helt store faktisk. Om aftenen tog jeg i biografen med Justin (fransk ven) og så Hobbiten. Alle havde sagt den skulle være vildt god. Og ja den var da også meget god, men når jeg hverken har set Ringenes Herre eller de andre Hobbit-film, så var det lidt svært at finde hoved og hale på det hele. Men det er ikke voldsomt dyrt at gå i biografen hernede, så det går nok. Det koster 5-6 euro, og hvis man har et specielt skolekort (det har jeg så ikke), så koster det kun 1 euro. Og det vil altså svare til 7,5 krone for at se en film. Jeg var smuttet i biffen hele tiden, hvis det var mig, der kunne få det så billigt.
Mandag formiddag tog jeg til posthuset. Og bagefter hen til et mobilselskab, for at få snakket om noget angående fransk nummer. Da de desværre ikke havde det jeg gik efter, så valgte jeg at lede i Montelimar, som jeg alligevel skulle hen til senere. Der havde de det så, men jeg havde selvfølgelig glemt pas... Dum som jeg er
Da jeg kom hjem fra Pierrelatte spiste jeg frokost, og så var det ellers ud af døren igen. Min veninde Elena (veninde) samlede mig op med hendes mor, og så tog vi til Montelimar. Egentlig skulle jeg have købt julegaver, men som sagt - så tror jeg ikke jeg duer til at købe julegaver med andre. Så jeg fik ikke købt nogle. Og det vil sige at den 23 december mangler jeg stadig julegaver, hovsa.
Men jeg fik købt en ny hue. Også selvom det på ingen måder er koldt, men nu mest bare fordi at jeg synes den er hyggelig. Jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle smage nougaten i Montelimar, fordi det er den de er kendt for. Så vi fik købt en, og efter vi har spist aftensmad på en kebab ting. Så tager vi nougaten frem. Jeg spørger så manden bag kassen om han har en kniv, så jeg kan skære den over. Elena havde vendt sig om, for at se på om det hele gik som planlagt. Og da jeg kommer tilbage sidder der en dreng ved vores bord. Elena har ikke set ham, da hun jo havde kigget på mig. Først troede jeg hun kendte ham, fordi hun tidligere havde hilst på sin veninde, der også var i kebab tingen. Jeg hilser så på ham, og inden jeg når at gøre noget: Rører han ved min nougat, tager halvdelen af den, siger "til mine venner", og så går han da ellers hen til hans venner og deler min nougat ud. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Virkelig jeg var i chok, haha og Elena også. Da vi fik snakket om, hvad der var sket (ja det var traumatisk, havde betalt mange penge for det nougat altså), så vender jeg mig om og siger "Det var så lidt, håber det smager godt". De siger så undskyld for ikke at have sagt tak... Nej venner, undskyld for at have hugget min nougat! Men drengen kom hen og sagde mange tak, og vi fik givet kindkys og så var det ligesom godt igen på en eller anden måde.
Bagefter vores lille nougat oplevelse, tog vi i biografen igeeen. Jeg er ikke sikker på hvad filmen hedder på dansk, og om den har samme navn. Noget med den syvende søn. Den imponerede mig ikke vitterligt.. haha
Vi tog toget hjem. Og jeg blev nærmest helt forbløffet over, at det var en mulighed. Det viste sig så, at det også var første gang Elena, havde taget toget i Frankrig. Da jeg hørte det, jeg tabte jo nærmest munden. Det overraskede mig virkelig.
Søndag tog jeg i Pierrelatte for at anskaffe mig et fransknummer. Og det har jeg så nu, inklusiv en ny-gammel skod telefon til ingen penge. Så det er jo skønt! Jeg fik også færdiggjort, de sidste par gaver til juleaften og købt en ny trøje som jeg også skal have på.
Om aftenen tog jeg med Pierre og hans ven på kinesisk restaurant. Det vil så sige at jeg kom rullende ud. Jeg har aldrig været så prop mæt før, og jeg har ingen idé om, hvordan jeg skal klare alt den mad vi skal have i morgen....

At strikke

Fredag aften var der noget 'fest' halløj for dem som kommer i det der fitness, som jeg går til. Jeg havde ikke regnet med det store, da dem der kommer til holdene ikke lige frem er jævnaldrende med mig. Men det endte meget godt ud synes jeg. Pauline (datter til Joce og Eric) så hende fik jeg snakket med, og så nogle af de andre som jeg normalt snakker med, når jeg er der. Folk gik ved en 20-tiden. Og så var der dem tilbage, som lige ejer det og mig. Og efter det blev der danset og ja. Alt i alt over mine forventninger.
Lørdag klokken 10 spillede Leo (barnebarn til Joce og Eric) håndbold i st. Paul. En overraskende stor del af familien kom og kiggede på, når man tænker på at det bare var et lille bitte stævne. Men jeg hyggede mig. Jeg har altid godt kunne lide stemningerne til sådan nogle stævner haha.. Efter det tog jeg hjem til Terry (fransk). Eller det ville sige at jeg blev sat af foran hans hus klokken 11, og han havde skrevet han ikke var hjemme før klokken 12, så jeg kunne gå og drive tiden af i en time. Grunden til at jeg ikke sagde noget, var fordi at han også bor i st. Paul, så det ville være direkte upraktisk at skulle køre til Pierrelatte for at køre til st. Paul en time efter. Det viste sig så han var hjemme allerede ved en 11.20 tiden, jeg havde bare ikke modtaget hans beskeder, da jeg snakkede i telefon med Ida, det meste af tiden. Og ja, så har den åbenbart lukket for internettet.
Ved en 17-tiden tog vi til julemarked i Pierrelatte og mødtes med min familie. Det var mega hyggeligt, selvom der var ret så mange mennesker. Jeg mødte både Mickey Mouse og det hele, så det er jo en oplevelse, jeg ikke vil være foruden.
Søndag spiste vi frokost hos bedsteforældrene. Hvor jeg så fik lært at strikke! Jeg vil ikke sige, at det lykkedes helt så godt som det burde. Men hva fanden, det er mega hyggeligt. Så nu kan du være stolt Momse! Når jeg kommer hjem, kan jeg hjælpe dig med sokkeproduktionen på landevejen :P
Bagefter tog jeg med Elenore (datter til Joce og Eric) hendes kæreste og hendes barn med til 'centrum' (hvis man så kan kalde det centrum) af Pierrelatte. Der var rigtig et cirkus som vi skulle have set. Men klovnen havde fået hugget hånden af, så det var blevet lukket ned i sidste øjeblik. (Og ja, min reaktion var vist at begynde at grine lidt. Hvor jeg derefter tænkte at det faktisk er ret så tragisk, men det lyder bare så voldsomt, og ikke noget man lige kan forholde sig til i første omgang. Stakkels klovn alligevel).
Så vi tog endnu en gang til julemarked i Pierrelatte for lige at gå en runde. Da vi kom hjem opdagede Elenore at hun ikke havde flere 'cigaretter', så vi tog ud for at 'købe' 'cigaretter'.         Og det var skide morsomt, haha dør af grin.

Koncentration er på sit højeste

Om aftenen tog vi hjem til Elenore og strikkede faktisk videre. Hun havde nemlig købt det fineste garn, som hun ville strikke et tørklæde af. Men problemet var at hun ikke vidste hvordan man strikkede. Så det skulle hun jo lige lære først.
I dag har været en rigtig lang dag. Jeg kom i skole med den sygeste hovedpine og har faktisk gået og døjet med den det meste af dagen. Klokken 10 var der en test på 2 timer i Historie/Geografi, som jeg ikke kunne finde ud af. Så der skulle jeg slå tiden ihjel med at læse i vores geografibog.
I FLE blev det ikke bedre med min hovedpine, da alle snakker i munden på hinanden og råber og skriger. Da jeg mest er omringet af mindreårige, som ikke kender til at tie stille. Jeg kan ikke overskue noget og har bare lyst til at sove.

Første forsøg

Haha, det går fremad

Lidt skolearbejde vist herfra

Min alarm ringede mandag morgen 6.30, og dum som jeg var: "okay Louise, luk øjnene i fem minutter, og så er det op!" Jeg vågnede 7.03. Joce var så sød så at sige, at jeg sagtens kunne møde en time senere, hvis jeg ville. Så ville hun skrive en besked i mit lille hæfte, som man nu en gang har. Det er anderledes her, for så skulle jeg først ned med det her hæfte, hvor hun havde skrevet, før jeg kunne gå til time. Det tog ikke mere en 2 minutter, men jeg var ikke helt sikker på, hvor jeg skulle gå hen. Manden var heldigvis flink og hjælpsom, og vi fik en hurtigt en lille samtale om Lyon. Jeg skulle have fransk med en anden klasse. Og jeg er helt vild med de fransk timer! Læreren er altid så sød og hjælpsom. Og da jeg fortalte hende, at jeg blev indtil juni, sagde hun så bare: "jamen så skal vi jo finde noget du kan lave!" Hun lavede så hurtigt et par spørgsmål til mig, som jeg brugte tiden på at svare på. Min rigtige fransklærer er ikke sådan. Hun ignorerer mig det meste af tiden, og hun gør ikke rigtig det store for at hjælpe mig. Haha, men sådan er de jo så forskellige.
Hvad er normalt på en franskskole? Møder du rigtig klokken 9, så kommer du klokken 8 for at lave dine lektier på skolen. Det er mere end normalt, og det er sådan alle gør. Hvilket jeg på en måde er ret glad for! For jeg ville ikke kunne se, hvornår jeg ellers skulle få tid til at lave mine lektier i min pressede hverdag, hvis jeg ikke arbejdede lidt det. Tirsdag morgen, kom jeg så på skolen for at lave lektier klokken 8.
Onsdag efter skole sætter jeg mig til at lave min mundtlige præsentation i engelsk litteratur (med hjælp fra min søster, TAK JULIE!!!). Da jeg endelig blev færdig tog Joce og jeg hen for at hente mine bøger til skolen. Jubbiiii. Desværre vil det så sige, at jeg nu kan sætte mig til at kæmpe med 5 siders matematik på fransk, som jeg sikkert ikke forstår noget af alligevel. Så ja, jubii og ikke jubii.

Nu er det ikke fordi jeg skal blære mig med mit engelske arbejde,
der er egentlig ikke noget at blære sig over. Men det skal vises
frem hvor meget man skriver. Så halleluja, her er mine præsen-
tationer i henholdsvis engelsk og engelsk litteratur. Yiha

 Om aftenen skriver Elena til mig, hvilken film jeg har valgt i engelsk, som jeg vil fremføre på fredag. Det var så en besked, der var blevet givet på fransk 3 for uger siden i engelsk timen. Jamen tak da for info. For at gøre selve opgaven endnu mere uoverskuelig, så var der et krav: filmen skal handle om den kolde krig. Jeg troede i starten bare, at den skulle have paralleller til den kolde krig, så jeg valgte SALT. Efter i hvert fald 40 minutters arbejde, fik jeg så at vide, at det ikke var en mulighed. Så jeg smed 40 minutters HÅNDSKREVEN arbejde ud og begyndte på ny at lede efter en film, jeg kunne vælge. Det endte med, at jeg fuldstændig glemte alt om testen i engelsk, vi havde om torsdagen. Så i sidste øjeblik måtte jeg også læse op til den uden at have valgt nogen film til om fredagen. Testen gik af helvedes til. Jeg har aldrig været så flov over at aflevere noget før. Jeg kunne lige så godt bare have skrevet lort på hele siden. I timerne har vi arbejdet med nogle billeder, som vi halvt har analyseret. Side løbende har vi fået oplysninger om den kolde krig og set en film. Jeg glemte alt om billederne og læste da op på oplysningerne og filmen. Hvad får vi udleveret? 4 styks billeder, hvor 4 grupper individuelt har arbejdet med et billedet hver og derefter fremført det for klassen. Tror i jeg har taget noter til nogle af billederne undtagen mit eget som så ikke lige var med i puljen? Du har sikkert gættet rigtigt. Svaret er nej. Og det er jeg sikker på, at der er ingen andre der heller ikke har gjort. Så ja, jeg fik afleveret en omgang halv analyseret og jeg-har-hurtigt-beskrevet-4-billeder-med-frygtelig-skrift-som-De-sikkert-ikke-kan-læse-det-er-jeg-ked-af-Madame.
Samtidig sutter mit engelsk mega meget maks røv. Jeg er så flov, at jeg ikke længere tør danne en sætning. Det er blevet så slemt, at da jeg i pausen i dag sad og arbejdede med den film jeg endelig har valgt: The Hunt For Red October. Måtte min veninde læse resuméet op på fransk, derefter forklare det jeg ikke forstod på fransk, hvor jeg derefter kunne skrive det på mit latterlige niveau engelsk. Grunden var simpelthen at jeg ikke forstod resuméet på engelsk, og det findes ikke på dansk.
Da jeg kom hjem kunne jeg så lige sætte mig og arbejde videre på mit engelsk. Og nu et kvarter efter aftensmaden klokken 21, kan jeg endelig sige færdig!
Det skal endelig ikke lyde som om jeg brokker mig over det her. Faktisk er jeg på ingen måder skole træt, haha. Det lyder nederen, det ved jeg godt. På et punkt synes jeg vel bare det er rart at føle, at man får brugt sin hjerne en smule igen. Udover det kan jeg godt lide de emner vi arbejder med. Også selvom det er virkelig hårdt nogle gange og til tider er lærerne også virkelig .... skræmmende, hvis man kan sige det sådan. Men der er også mange der er mega flinke og imødekommende.
Den egentlige grund er fordi, at der er så mange mundtlige præsentationer lige nu. Er faktisk fordi at det første semester ud af tre snart slutter. Så det vil sige at karaktererne skal gives etc.
Jeg håber bare på det bedste i morgen. 

Lys i Lyon

Jeg har en lang tur hjem. Klokken er 23.41, og er vi er lige kørt fra Lyons centrum. Haha, jeg dør ved tanken om 9 timers skole i morgen. Det er egentlig svært at forklare, hvad det der var i Lyon egentlig er. Men egentlig er det en masse lys på husenes facader. Grunden til at man gør det, er for at mindes alle dem der døde under pesten. Og det var helt vildt flot! Jeg var positivt overrasket. For det var ikke bare lys, det var små stykker/klip, der viste noget forskelligt. 

Når jeg tænker på i morgen, og det jeg har oplevet i dag. Så fortryder jeg ikke, at jeg tog med i dag. Det var virkelig en oplevede. Udover det, fik jeg også set lidt af Lyon, som også var første gang. Jeg vil ikke sige det mindede om Paris. Men der var da helt klart nogle ligheder. 

I eftermiddags slog vi 3 timer ihjel i en bil. Vi kom ud til en slags togbane, som gik i et med vejen. Det mindede mig først lidt om San Francsico. I San Francsico var det bare mere gammeldags. Det her var en lidt mere moderne version. Efter vi havde taget det her slags tog, skulle vi med metroen, indtil vi endelig kom til centrum. Det var underligt at være ved en storby igen. Alle folk gik meget hurtigere end normalt, der var folk der skubbere og masede. Generelt meget mere stress på. Det var noget man lige skulle vende sig til igen, nu når man nærmest har boet på landet i 3 måneder. Det kan godt være, at jeg har skrevet, det kan være lidt besværligt at bo i Pierrelatte ift. at skulle komme rundt. Men hold da op, hvor er det dog også bare dejlig roligt, når man så kommer ud til en storby som Lyon. Noget jeg fremover måske vil tænke lidt over, haha. 

Vi fik købt noget og spise. Og jeg ved ikke om man kan få det i Danmark, men det er virkelig lækkert og ret klamt samtidig. Egentlig er det en slags sandwich med kebab/ eller kød, dressing og så pomfritter. Og det smager virkelig skønt! Men det er mega ulækkert, når man så lige tænker over det en ekstra gang. 

Og så gik vi ellers rundt i Lyon og så på de forskellige lysshows, der var på husene. Det var virkelig godt!

Det er gået hen og blevet virkelig koldt! I dag har vi været nede på næsten to grader. Udover det, er der mistrale-vinden, som gør at det are føles endnu koldere. Joce har været så sød at låne mig hendes vinterjakke, hun havde til overs. Ellers har jeg haft en trøje på, en cardigan og en sweater ud over. Og jeg har stadig frosset. Mest af alt på fødderne, hvor jeg havde mine fine All Stars på..  

Klokken er nu 00.00, og jeg vil prøve at få sovet lidt. Det tager ca 3 timer at køre fra Lyon til Pierrelatte, men Pauline kører ret hurtigt, så jeg håber ikke det tager så lang tid. 

Jeg havde været så dum ikke at tage mit kamera med, da jeg for at være ærlig i starten ikke rigtig havde forstået det. Så det bliver desværre nogle hurtige mobilbilleder. 

Farvel Oskar

I fredags var en meget blandet dag. I skolen var størstedelen velvidende om Oskars afsked, og det var ikke alle der vidste, at jeg blev. Så når folk spurgte, om hvordan vi havde det. Så var det på en måde trist for en og godt for den anden. Folk var da glade for jeg blev, men også kede af at Oskar tog af sted. Og man kunne godt mærke, at de ikke vidste, hvordan de skulle reagere.
Den sidste time, havde eleverne i min klasse plan lagt en lille afskeds-'middag'. De var kommet med kage og pandekager. Og det var faktisk virkelig hyggeligt. Normalt snakker jeg ikke rigtig med dem, i min klasse, udover Anaïs, Elena og Laurie. Men jeg blev egentlig ret rørt over, at de alligevel havde gjort noget ud af, at Oskar tog af sted. Egentlig havde vi fri klokken 4, men der var nogle der blev til klokken 5 - bare for at få sagt ordentlig farvel.
Da jeg kom hjem, gjorde jeg mig klar. For fredag aften skulle jeg nemlig danse foran en masse mennesker. Så ja. Jeg var overdrevet nervøs, virkelig. Jeg har aldrig haft så svedige hænder og så mange mavekramper før. Det var vildt ubehageligt, og jeg nåede egentlig ikke rigtig at nyde det, før det var overstået. Men jeg er glad for, at jeg fik det gjort!
Om lørdagen stod jeg op klokken 5 om morgenen. Og Oskar kom med hans værtsmor klokken 6. Så kørte vi til Valence, hvor Oskar skulle med toget til Bretagne. Det var overdrevet hårdt at sige farvel til ham. Vi er blevet virkelig gode venner på ingen tid. Og det bliver underligt at skulle gå i skole uden ham. Jeg savner ham allerede utrolig meget, og jeg kan egentlig ikke rigtig forholde mig til, at jeg først skal se ham igen om 7 måneder. Hans værtsmor satte mig af hos Sophie (værtssøster), da Joce og jeg skulle passe Lohann (Sophies søn, som desuden også havde fødselsdag den dag). Joce kom et kvarter efter mig. Og da Sophie var taget af sted, forberedte vi maden til om aftenen. Og inden vi fik set os om, var det blevet tid til at lave frokost. Efter frokosten fik jeg sovet en times tid, da jeg var helt smadret. Gæsterne kom om aftenen, og efter fødselsdagen tog jeg med Pauline hen til en slags 'fest' for dem der danser i Pierrelatte. Der skete ikke det helt store, og der var primært gamle mennesker. Men det var nu meget hyggeligt alligevel. Jeg fik snakket med Pauline, Terry og hans familie.
I dag har været en stille og rolig dag. Egentlig skulle Teddy have været her, men der skete nogle misforståelser, så han troede ikke han skulle komme alligevel. Joce og Eric skulle spise hos nogle, og Pierre var henne ved brandvæsnet. Så jeg havde huset for mig selv. Det har været dejligt afslappende. Men jeg kan godt mærke at efter mit mindre rugbrødseksperiment, så har de ikke meget tiltro til mig i et køkken. Så da Joce havde taget i-forvejen-lavet-hakkebøffer ud af fryseren, spurgte hun, om hun skulle stege dem for mig. Det ville være for pinligt at sige ja til. Især fordi jeg godt kan finde ud af at stege kød, men så var de i forvejen sent på den. Så jeg takkede pænt nej tak. Og jeg vil da sige det gik helt udmærket. Især når man tænker på, at det var første gang, jeg skulle bruge et gaskomfur.
 I aften skal jeg til Lyon. Jeg er ikke helt sikker på hvem der kommer med. Men det er noget med nogle lys der er i denne weekend.

I forhold til alt det skolemæssige, så har jeg nu købt mig en ny kalender, hvor jeg kan skrive mine lektier ned i. Mest af alt fordi jeg synes dem i Frankrig er ret seje. haha, men også lige som for at få en ny start, med lektierne. Her i dag efter frokost tænkte jeg, at nu læser jeg op til den test på torsdag! Men jeg fik hurtigt skubbet tanken væk, for jeg skulle jo også skrive herinde :P
Udover det tager Joce og jeg hen for at hente mine bøger på onsdag, så det ser virkelig frem til!
Da det også snart er jul, skal jeg jo også have tænkt på at købe julegaver til familien hernede. Egentlig havde jeg jo regnet med, at jeg ville være i Paris på det tidspunkt. Så jeg havde troet, at det ville være nemmere at købe gaver der. Så når jeg nu stadig er i Pierrelatte, er der lidt flere begrænsninger. Mest af alt fordi størstedelen er færdige med julegave indkøbene, så det er ikke en gang, fordi jeg lige kan tage med på nogle. Jeg må se, hvad jeg kan finde i Pierrelatte. Og så må jeg krydse fingre, for at jeg ikke rammer helt ved siden af.
Kys herfra

1 december

Det hele er egentlig ret svært at forklare. I mandags i pausen, så jeg Joce havde prøvet at ringe til mig. Det var hendes datter Elenore som tog den. Og hun begyndte så at fortælle, at familien i Paris ikke kunne tage imod mig alligevel, og om jeg ville blive her de sidste 7 måneder. Det er noget, vi har joket lidt med her di sidste par dage. Så jeg troede egentlig, at det også var en joke denne her gang. Så tog Joce røret og forklarede mig, at det var seriøst. Hun sagde jeg skulle tænke over, om hvorvidt jeg ville blive her, eller om jeg ville have en helt ny famille. Jeg skulle give hende er endeligt svar den samme aften. Og så blev der ellers lagt på. Så ja, der stod jeg med mine venner, som bare kiggede halv mærkeligt på mig. Jeg fik ringet til far, som tog fat i Explorius som ingenting vidste. Og det var hele meget kaotisk. Jeg havde ikke rigtig noget at forholde mig til. Jeg snakkede en del med min far og Oskar i løbet af dagen. Det var et lidt svært valg for mig, for at være ærlig. Det er super godt i familien! Jeg holder så meget af dem alle og alle deres venner. Men skolemæssigt har jeg ikke følt det var på toppen. Da jeg jo ingen bøger har fået, og faktisk lidt har haft den indstilling, at jeg jo rejste lige om lidt.
Jeg har så valgt at blive i Pierrelatte de næste syv måneder, altså bo her resten af opholdet. Jeg fik snakket med min kontaktperson her nede, og hun ville kontakte skolen ang. bøger mm. Jeg holder virkelig meget af denne her familie og er rigtig glad for at være her. Jeg tror det bliver utrolig hårdt, når Oskar rejser den 6.. Han har virkelig været en kæmpe del af mit ophold hernede, og han har altid været der, når tingene ikke lige er kørt på skinner. Så det bliver en rigtig hård dag, når jeg skal sige farvel til ham. Heldigvis har jeg nogle søde venner, som allerede har gjort det klart for mig, at de vil være der og hjælpe mig, med alt hvad jeg nu får brug for.
Jeg ved det nok skal blive godt, men efter en del kontakt med Danmark de sidste par dage, står jeg lige nu med lidt hjemve. Og ja, det skulle jo komme på et tidspunkt uden tvivl om det. Men når det sker midt i en kæmpe ændring, som man nu skal til at forholde sig til. Så kan den godt være svær at kapere.
Af private årsager har jeg valgt at slette alle gamle indlæg. Jeg stopper ikke med at skrive om alt det der sker hernede, men ja. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan få kopier af min søde mormor, som har alle indlæggende printet ud. Og jeg håber du stadig vil fortsætte med at printe ud og det hele. <3

Så er julen jo endelig kommet på banen, og det kan også mærkes på vejret! Juletræet er blevet pyntet, og det er seriøst for hyggeligt. Det er meget anderledes i forhold til i Danmark, de har ikke lige så mange traditioner. I var det Joces fødselsdag, og der kom en masse mennesker. Oskar var også inviteret. Det viste sig så at være en 'suprise afsked' for Oskar og mig. Men når jeg nu ikke tager af sted, var det for at sige farvel til Oskar, og så et 'suprise Louise bliver her halløj'. Det var rigtig hyggeligt! Alle mennesker var der, og ja. Jeg tror ikke helt det er gået op for mig, hvor meget jeg egentlig holder af dem alle sammen.
Kæmpe, kram og kys fra Louise.