fredag den 20. februar 2015

Cannes : spontan beslutning

 Hvad er denne uge så gået med? Jeg har passet min værtsøsters barn. Jeg har færdiggjort en fransk bog på 300 sider. Onsdag begyndte jeg på 50 shades of grey, på fransk. Og fredag var jeg allerede oppe på de 500 sider. Så jeg har ikke lavet det store i starten af ugen. 
Fredag tog jeg, min værtsøster, hendes kæreste og deres barn kurs mod Cannes! Ja i hørte rigtig, jeg smuttede nemlig lige med til Cannes. Det var deres måde at takke mig på, for at have passet deres barn i 2 uger. Jeg var overvældet! Jeg bor hos min søsters kærestes far, sammen med hans kone. De er super flinke og kender dem allerede en lille smule i forvejen, da jeg har mødt dem et par gange. Jeg troede i starten det ville være lidt mærkeligt at inlorgerer mig der for 3 dage, uden min søster og nogle andre, som jeg egentlig har dagligt kontakt med. Men selv fredag da jeg ankom, følte jeg mig godt tilpas. Vi spiste middag med kærestens familie, som er super flinke! Jeg kan godt lide dem alle sammen, de er super åbne og mere nede på jorden end jeg havde regnet med - når man nu tænker på at vi er i storbyen
Eller en forstad til Cannes, men alligevel! Vi fik endnu en gang Raclette; og til dessert, var der den lækreste tiramisu, med en form for brunkage i. Det var så
Lækkert. Da de alle sammen var gået fik jeg fremvist badeværelset, og aldrig har jeg set noget lignende. Det er jo direkte dybt fascinerende, haha. En kæmpe smuk håndvask lavet af glas. Den er simpelthen så pæn, og jeg er vild med det badeværelse! Haha ... De bor i en lejlighed, som er rigtig hyggelig. Og jeg kan godt lide at være her! 
Efter tre timers køretur var jeg helt smadret, og generelt havde jeg ret så ondt i maven. Så jeg satte mig og snakkede lidt med konen i en halv times tid, hvor jeg til sidst måtte overgive mig og gå i seng. Jeg tror også at hun var ret,  så jeg tror på ingen måder, at det gjorde hende noget. Jeg lagde mig så i seng, og havde så ret svært ved at falde i søvn. Normalt er jeg jo vant til lyde, en bil i ny og næ. Men de sidste to uger har der bare været fuldkommen stilhed! For de bor jo decideret på landet. Så at komme ind til byen, hvor der kommer en bil eller motorcykel hver tyvende sekund, det forstyrrer haha. 
Om lørdagen tog vi til Italien. Det regnede hele dagen. Så vi kørte hen til et supermarked og købte italienske ting. Jeg fik shoppet lidt. Og det var så underligt at stå der. For der var ingen der forstod noget som helst. Her i Italien blev jeg set som fransktalende, mens i Frankrig bliver jeg set som dansktalende. Det synes jeg var så underligt at tænke på! Selve turen på vej derhen og hjem var virkelig smuk. Vi passerede Nice og Monaco. Og jeg er helt forelsket i Italiensk design. 
Jeg synes dog nogle af dem var pænt uhøflige. Når man købte noget var der ingen der smilede eller kiggede på en, hvilket jeg blev pænt irriteret over. Men der var ikke så meget at lave da det regnede så meget som det gjorde. Vi var hjemme ved en syv tiden. Her besøgte min værtssøsters kærestes mor. Vi blev ikke i så lang tid, derfor tog vi hjem til hans søster hvor vi spiste og hygge resten af aften. Jeg blev så kørt hjem til hans far for at sove. 
Næste morgen blev jeg hentet og så tog vi ellers til Monaco! Jeg vidste egentlig ikke rigtig hvad det var, og har vel altid troet at det var et land.. Også det var virkeligt flot! Jeg er helt forelsket i alle de bjerge de har her. Monaco er så stedet hvor man har lidt flere penge, så at se en Ferrai køre hvert andet minut, var til sidst ikke så overraskende. Det var rigtig godt vejr, og solen stod på en skyfri himmel. Vi spiste lækker frokost på italiensk restaurant, hvor vi derefter tog videre til Cannes. Det var helt stressende synes jeg. Der var mennesker over Alt, haha - som dyttede og skubbede hele tiden. Det var noget anerledes end det miljø jeg har boet i de sidste 5-6 måneder. Og jeg blev helt overrasket da min værtssøsters barn fortalte at det var første gang han havde set et lyskryds.  Normalt er de vant til rundkørsler. Ned ad den store hovedgade i Cannes llå der samtlige Gucci og Bubberay forretninger. Jeg fik også set der hvor Cannes festival bliver afholdt! 
Personligt er jeg rigtig glad for at jeg tog med ! Det gav mig mulighed for at komme ud og se noget nyt og anerledes, og komme lidt væk fra Pierrelatte. Det var rigtig rart og jeg er så glad for at jeg kunne få lov til at komme med!!
Jeg ligger nogle af de billeder jeg har taget ud i løbet af ugen! Mim døgnrytme er helt fucked. Så klokken er nu 00.00 og jeg skal op før fanden får sko på i morgen, for at køre en ti timers skoledag igennem... 
Det bliver desuden rigtig spændende - der starter tre nye udvekslingsstudenter i vores klasse. 2 fra Irland og 1 fra Canada! Jeg glæder mig rigtig meget til at se dem og snakke med dem! dog er jeg lidt bange for at de ikke er indstillede på at snakke fransk som jeg egentlig helst vil haha... Men nu må vi se
Det bliver godt at komme tilbage til skolen igen. Jeg glæder mig til at få en hverdag og fast rutine til at køre igen.
2 ugers ferie er godt og det går stærkt! Men da jeg ikke har lavet det store andet end at passe barn, så har jeg godt kunne mærke at jeg har været mere træt end normalt. Så mandag skal bare lige overstås og så er jeg ellers klar og på til at komme i skole! Især også for at få set mine venner igen





Ingen kommentarer:

Send en kommentar