Her er et billede af mig. Hovsa: dette indlæg er blevet skrevet den 13. Men er ikke blevet publiceret, fordi der er gået noget galt
Mange har spurgt mig om, om jeg egentlig har kunnet mærket det, nu når jeg ikke er i Paris. Men ja, det har jeg bestemt. For udover de 12 der døde under selve angrebet, kom der jo bare endnu flere ofre i fredags. Da jeg havde været i skole fra 8-17, havde jeg ikke haft mulighed for at følge med i situationen om fredagen. Det var først, da jeg kom hjem, jeg kunne sætte mig ned og læse om det. Og det gør så ondt, at der er mennesker i verden, der skal være ofre for sådan nogle mennesker.
I skolen om torsdagen, var der en lærer der brugte en af hendes timer på at fortælle, hvad der egentlig var sket og hvorfor. Så man kunne få et ordentlig indblik i det. Man kunne komme og deltage hvis man ville. Jeg tog derhen med Anaïs og to andre piger fra klassen. I Frankrig har man et meget køligt forhold til lærerne. Der er ikke nogle relationer mellem lærer-elev, og man viser bestemt ikke følelser. Jeg tror den dag var en undtagelse. For Madame Kern som hun hedder, lagde ud med at sige "Ja, jeg græd i morges." Og hun fortalte om hvordan denne her situation havde påvirket hende følelsesmæssigt. Og det var så underligt at høre. Til allersidst begynder hun at græde, men resten af eleverne også sidder med tårer i øjnene. Alle er berørte af det her. For det er ikke kun på grund af terrorangrebet. For franskmændene handler det lige så meget om, at det er deres frihed, der er blevet angrebet. Og deres frihed betyder mere end noget andet for dem, fordi de akkurat har haft en længere historie om kampen for den. Jeg mødte også en mand i en boghandel efter skolen. Og han fortalte mig, hvorfor Frankrig var sådan et smukt og stærkt land. Og hans svar var friheden. Og jeg synes personligt, at det ene ord siger det hele. De har kæmpet og kæmpet for den, så det at der er nogle der gør oprør mod dem. Det gør rigtig ondt på dem.
Og jeg synes deres reaktion på alt det her, er ufattelig sej. Lige efter skuddramaet, går alle parisere ud og mødes, samles og støtter op om alt det her. Velvidende med at gerningsmændene stadig er på frifod og højst sandsynlig kan gemme sig lige om hjørnet. Endnu et tegn på, at de ikke giver op. De lader sig ikke skræmme. Og som en af mine venner har sagt. "Jamen det her handler ikke om at være bange, det handler om hvem der er stærkest. Hvis vi bukker under nu, så får de hvad, det de vil have." Om man så er enig eller uenig med det Charlie-Hebdo lavede, det er så en helt anden sag. Princippet er, at selvom franskmænd virker snobbede, egoistiske og lidt for stolte. Så står de nu her samlet, som en nation og ved alle hvad de vil. I søndags var der kæmpe manifestationer inde større byer. Mange har nok også set det i fjernsynet. Men også i de små byer var der. Jeg selv deltog ikke i det, da jeg var ved havet for at besøge og for set lidt. Ret ærligt men så har jeg jo oplevet noget andet.
Nok om det. Her i weekenden hat jeg været i Avignon, en større by ca. en times kørsel fra Pierrelatte. Vi spiste frokost og så skulle der ellers shoppes. Personligt synes jeg selv det var lidt svært at finde noget. Da jeg var der med 5 drenge oh ikke altid lige følte for at gå rundt alene i pige afdeling. Så jeg fandt noget i Zara.u udsalget begynde er i onsdags, så der er kæmpe udsalg som aldrig før. Det vil sige, at jeg har fundet ting i Zara til 10-15 euro. Og det svarer altså til H&M normalpriser. Så jeg er en glad pige, hihi.
Vi kom hjem igen ved en 17 tiden og begynde at se en film. Klokken 20 kom der gæster, og selvom jeg var træt i forvejen. Var det faktisk rigtig hyggeligt! Vi fik sunget og snakket. Se på facebook, der ligger en video hvor de synge "glade jul."
De gik klokken 2 og så var det ellers bare i seng. For næste dag skulle vi op klokken 7, for vi skulle syd på! Vi kørte klokken 8.30, og klokken 10 var vi i byen La Ciotat. Virkelig hyggelig og smuk by! Der ligger kæmpe bjerge rundt om, og så er der bare hav! Og hvor har jeg dog savnet at se havet. Det var helt vildt. Det har sådan et sted man ville har på ferie men hvor jeg var fordi vi lige hurtigt skulle se det og hilse på noget familie, surrealistisk.
Der var et kæmpe marked langs havnen, jeg fik købt et par nye sko! Vi satte os og drak en kaffe. Og efter det tog vi hen til en stand hvor vi skulle spise frokost! Jeg fik muslinger og pomfritter med Rougeforte-sauce som er en specialitet i Sydfrankrig. Dey smagte virkelig godt, især mår man tænker på at jeg normsæt ikke er vild med Rougefort osten. Efter det var det desserten "café gourmande" og det er egentlig en dessert med mange små desserter og en kaffe. Jeg var i heaven! Desværre sad vi udenfor og det næste rigtig meget. Så jeg frøs! Hvilket resulterede i at jeg mandag vat halvt syg. Igen. Men jeg kom igennem dagen. Og så lige med et smut på apoteket efter skole, og med sport om aftenen.
Tirsdag mødte jeg klokken 9 og jeg valte at sove længe, og så derfor ikke tage på skolen klokken 8 eller på cafe som normalt. Jeg vågnede klokken 7 og havde derfor massere af tid, så jeg brugte noget tid sammen med min værtssmor.
Og ja i dag har jeg så endelig fået svar tilbage på den test jeg lavede i fransk. Hun har ikke givet mig en karakter, da jeg jo selvfølgelig laver grammatiske fejl osv . Så det er svært at bedømme. Samtidig er det noget kort? Da jeg jo brugte den første time på at oversætte den forkerte tekst. Men hun sagde at det ærligtalt var rigtig flot klaret, og at jeg skulle være stolt. Hvis det bare havde færdiggjort det, og havde undgået nogle fejl. Så ville keg i hvert fald ligge på en middel karakter. Så det er jeg jo glad for.
Kys og kram herfra, håber alt kører
Ingen kommentarer:
Send en kommentar