Sidste feriedag

Ferien lakker mod enden, og det er så uendeligt trist. Og samtidig ikke. Jeg glæder mig til at komme tilbage i skolen og se mine venner regelmæssigt, jeg glæder mig til at komme i gang i fitness-halløjet Joce og jeg laver. Jeg glæder mig til hverdagen. Men jeg har samtidig også virkelig nydt og bare at kunne slappe af. Og egentlig, når jeg stopper og tænker over, at selvom det er hårdt - så kan jeg faktisk godt lide min hverdag her. Jeg står op og ser frem til en helt ny skoledag på en helt anden måde en jeg gjorde i Danmark. Det føles ikke tungt og trættende at gå i skolen hver dag fra 8-17. Nogle gange synes jeg det går for stærkt. Jeg kunne godt lide min hverdag i Danmark, men jeg glemte på en måde bare at holde af den tror jeg. Nok om det:
Den 2. januar synes Pierre at nu havde vi sovet og slappet af nok, efter at være kommet os over nytår. Så om aftenen tog vi hjem til hans ven Aleksi, hvor der kom nogle af hans andre venner også. Det var overraskende hyggeligt. Jeg havde regnet med ikke at få snakket med særlig mange, da jeg jo ikke rigtig kender folk. Men alle var super søde, og der var også nogle kendte ansigter. Vi lever i små byer, så derfor kender alle jo bare alle. Jeg havde ikke regnet med at blive genkendt, da skolen jo er forholdsvis stor, men de vidste åbenbart hvem jeg var. Men samtidig kunne jeg jo også genkende dem. Da klokken blev 1 om natten besluttede vi os for at slukke alt lys i hele huset, som jo er forholdsvis stort. Og så skulle der ellers lege gemmeleg i totalt mørke uden nogle former for lys. Alt i alt en hyggelig aften.
Den efterfølgende dag, skulle vi spise på restaurant i St. Paul, en by ved siden af Pierrelatte. Vi skulle spise med Teddys familie. Jeg havde ikke set Teddy i løbet af ferien, så det glædede jeg mig til. Det var også rigtig godt. Ret spontant aftalte Eleonore (værtssøster) at jeg skulle sove hos hende.  
I dag vågnede vi så ved en 10 tiden. Vi spiste frokost hos mig, og bagefter tog vi alle (Joce, Eric, bedstemor og bedstefar) hjem til Eleonore og hendes kæreste. Vi valgte at gå en tur, så hundene blev sluppet fri. Og så gik vi ellers der mellem vinmarkerne, hvor der også var gårde med grise og heste som vi gav brød.
Jeg sidder nogle gange og tænker over, om de er klar over hvor smukt et land de bor i? Jeg gik og tænkte på det i eftermiddags, da vi var ude og gå. Folk betaler penge for at komme og se alt det de lever i til hverdag. Eleonore bor rigtig ude på landet. Hun har en nabo. Ellers er hun bare omgivet af marker, og lige foran hendes hus er der en af de franske traditionelle vinmarker og i baggrunden er der bare bjerge, så langt øjet rækker. Jeg må tage et billede næste gang, jeg er der.
Nu vil jeg smutte i seng for jeg skal i skole i morgen. Kraaaam