søndag den 26. april 2015

Ferie

Hvad har jeg så fået tiden til at gå med i denne ferie? Hvad har jeg lavet, så jeg nu sidder en søndag aften og tænker "okay Louise, du har ikke en gang haft tid til at kigge på klokken..." jeg forstår ikke hvorfor alting går så ekstremt hurtigt. Heldigvis har jeg skrevet et brev til min tyske veninde løbende... ellers ville jeg da overhovedet ikke kunne huske noget. Jeg kan ikke en gang huske hvad jeg spiste til frokost i går altså.
Den 11. april tog jeg ud for at løbe med Terry. Dette var ikke bare normalt løb, men bjergløb. Hvilket jeg slet ikke har nogen som helst erfaring i. Så jeg kastede mig ud i det og tænkte okay, det skal nok blive sjovt. Sjovt er det sidste jeg ville kalde det. Det var 25 grader uden for, og jeg havde lige spist. Terry som er iskold begynder bare i hans eget tempo, og med en på ca. 45 grader på over hundrede meter. Jeg klarede den sgu ikke med løb hele vejen.. jeg nægtede tilgengæld at vende om, det var det sidste jeg ville gøre. men jeg kan så fortælle jer at jeg tværede ham ud på flad grund ;)
Den 12, holdte min værtssøster 30 års fødselsdag - hvilket så betød middag ved et lille slot, og så kom der lige en mandestripper forbi.
Den 13, så jeg Teddy. Jeg tog hjem til ham ved en 14.00 tiden og der skød vi så med bue og pil og også med et form for jagtgevær. Det var virkelig overdrevet fedt! Og om aftenen tog jeg så til sport med min værtsmor.
14 april, kunne jeg så stå for æren af en smuk æbletærte med chokolade!  Min værtssøster som er kommet hjem fra Afrika er i gang med at lave hendes nye hus, som hun snart skal flytte ind i. så der tog jeg hen for at hjælpe med at rive terpet af væggene. Det var faktisk rigtig hyggeligt og været var skønt!
Den 15. tog jeg med min værtsmor og Teddy til en by og område som hedde 'La Garde Adhemar'. Her brugte vi formiddagen på at gå rundt i byen. Efterfølgende spiste vi så i et lille naturområde, hvor der var en masser klipper og frøer. Efterfølgende gik vi rundt og gik i naturen. Det var mega dejligt
Den 18 ! Der tog jeg så i zoo med min værtssøster og hendes kæreste, hendes barn og så hendes fætter på 11 år! Det lå en god time væk fra byen Clansayes hvor hun bor. Vi ankom og tog kørsel-zooen. Hvor man altså kører rundt med strudse, gede, giraffer og bjørne rundt om en. Det var helt vildt syret hahha. Efterfølgende tog vi så hen til den normale zoo. Vi så alle former for dyr. Og det var meget større en KBH zoo .. haha. Der var ulve, tiger og løver der blev fodret da vi var der. Og så gik vi så ned gennem sådan en glas tunel hvor en løve lå lige oven på ! Det var så surrealistisk. hahah
De efterfølgende dage blev jeg hos min værtssøster, hvor vi praktisk ikke lave andet end at æde, sove og se tv.
Den 22 tog jeg til Nimes med Terry og hans mor. Vi spiste med Terrys mors veninde som bor der, men på grund af rygskader kunne hun ikke tage med os ind til centrum af Nimes. Vi så Nimes, som er kendt for sådan en ting som jeg ikke kender navnet på på dansk, et hus og generelt har Nimes en mere romersk stil. Helt vild hyggelig by!
23,  så jeg endnu en gang Terry om eftermiddagen og om aftenen tog jeg hjem til min værtssøster og sov hos hende.
Så jeg kunne passe hendes søn den 24
Og i dag har jeg så været til føssdag
Hurtigt skrevet! Håber i har det lækkert

torsdag den 9. april 2015

Blod, sved og tårer

Hvor skal jeg starte haha. Det er seriøst alt for lang tid siden jeg har skrevet.. mest af alt fordi jeg ikke har følt, at jeg ikke har haft tid. Det er gået så vanvittigt stærkt alt sammen, at jeg ikke selv kan følge med. Folk her begynder allerede at snakke om min hjemrejsedato, mens jeg står der midt i alt kaos.. ehm, der er næsten 2 måneder endnu, rooolig. Men jeg ved godt at det kun er nogle og 70 dage til at jeg står i Danmark. Og det er uvirkeligt skræmmende at tænke på. SÅ derfor tænker jeg ikke på det haha.
Nu skal i høre hvad der er sket i mellemtiden mens jeg har været væk fra bloggen!
Jeg har været i Disneyland, startet til klatring, vejret oppe til en mundtlig prøve (terminsprøve for eksamen) i fransk, fejret påske, der har været annulleringen af min tyske venindes ankommen. BLOD SVED OG TÅRER SIGER JEG JER. For jeg er også væltet godt og grundigt, jeg har løbet, dyrket sport i sygdomstilstand uden lige og jeg kan blive ved! Varme som endelig begynder at komme ind i dette skønne land igen!
Disneeeeylaaaand Paris, indtog vi den 15 marts allerede ved en 10 tiden, efter at have været oppe siden klokken 5 om morgnen. Og efter vejrudsigten havde annonceret 15-20 grader, stod jeg klar i cowboyjakke og hættetrøje. Men noget var gået groligt galt, for termometret ramte 0-2 grader, så jeg rent ud sagt, skide frøs og var mega træt. Slet ikke top motiveret for forlystelser til klokken 19. Men det blev det og det var skide lækkert. Næste dag var det stadig koldt og men noget varmere end dagen for inden. Og ja, vi prøvede forlystelser, så paraden og så lysshowet om aftenen. Det er helt utrolig smukt alt sammen og at genopleve det med folk der kender det hele ud og ind. Det var helt vildt. Næste dag prøvede vi også forlystelser, vi tog toget ved en 15 tiden. Jeg fik tre dages pjækkedag hiiiihih for om onsdagen holdte jeg fri. Alt i alt var Disneyland rigtig dejligt og en mega fed oplevelse. Min værtssøster blev dog syg, (boede på samme værelse som hende). Så en aftenen kom der vagtlæge fra Paris osv. Hvilket så resulterede i klokken 2 om natten. Jeg endte med at falde i søvn. Og så har jeg fundet ud af at jeg stadig snakker i søvne.... Så midt i det hele mens vagtlægen var der, begynder jeg så at kvidre. "Jeg frøs" "der var koldt" osv osv.. ej altså haha...
Inden Disneyland havde jeg snakket med to af mine venner, Justin og Soham, om at starte til klatring. De går allerede til det i Pierrelatte. Så da min værtsmor fandt ud af at hun ikke kunne køre mig derhen alligevel, så jeg fandt løbeskoene frem og så løb jeg. Jeg var mega meget under tidspres, hvilket vil sige at jeg ikke holdt øje med vejen. Så det vil sige at da jeg næsten var ankommet vrikkede jeg om i et kæmpe hul. Så min ene hånd fik et sår og min hofte. Jeg tænkte ikke yderligere over det, indtil jeg kom hen til klatring. Selen blev sat om hoften og jeg skulle tage grebene med hånden. Mega fedt hahah. ej, det gjorde ikke vitterligt ondt, men det sveg alligevel lidt. Så men klatring var mega fedt! De fortalte at de syntes jeg havde klaret mig godt, når man tænker på det var første gang. Jeg har jo gjort det før med Sofie pigen i DK, men det behøves de ikke at vide....
Den efterfølgende mandag fik jeg noget af en svingtur. For jeg skulle prøve en helt ny mur. Og Justin havde ikke hægtet torvet på hægterne. Da jeg ikke havde lang tid tilbage, så sagde jeg jo at jeg nok skulle gøre det på turen op. Det vil så sige at hvis man falder inden man når at sætte torvet på hægtet over en, så falder man længere end normalt. Jeg skulle så til at hægte torvet på en ny hægt, men min fod gled hvilket vil sige at jeg fik en god sving tur, da det var på siden af en mur med et fald på 2 meter. Hold nu kæft hahah. Jeg glæder mig til at prøve igen!
Så har der været BAC BLANC (eksaminer før eksaminer) og det galt så også mundtligt.. Hvilket var komisk og totalt skræmmende. Jeg var simpelthen så nervøs! den franske mundtlige eksamen foregår sådan at alle de tekster eleverne har arbejdet med i løbet af året, skal de kunne uden ad. Læren giver dem så en tekst og så skal de så bruge 20 minutter på at forberede sig UDEN NOTER, og så skal de så fremføre den. og selvfølgelig giver hun mig den eneste tekst jeg virkelig ikke havde forstået.. Men altså, det gik fint nok. Hun var rigtig flink og jeg gjorde det jeg kunne.. var bare glad for at jeg prøvede. Fik så en karakter på 8/20 Hvilket jeg selv er rimelig tilfreds med haha..
Påsken blev holdt med manér! Vi tog hjem til min værtsøster om morgenen med croissanter, baguettes, rosinbrød. Der blev lavet omelet med bacon og ost ! Aldrig har jeg set så stort et morgenmåltid i Frankrig! Og efterfølgende et stort måltid til frokost. Så blev der holdt æggejagt. I haven var der gemt chokoladeæg i alle størrelser, og så skulle børnene bare afsted og samle alt ind! Vi dekorerede æg og spiste ellers bare masser af chokolade!
Den efterfølgende dag blev der også holdt et familiemåltid. Hvor min ene værtsøster så overraskede os alle med hendes hjemkomst fra Sydafrika. 
I løbet af de tog dage, må jeg ærligt indrømme, at jeg er blevet fedet godt op haha! Men det er nu heller ikke så galt endda.
Og nu! Har vi så fået ferie! Længe ventede ferie. Skønne skønne ferie. På to uger! Det bliver så rart. Især fordi at vejret endelig begynder at ligne noget! I flere dage i træk nu har vi haft 20 grader! Uden regn og vind. Så jeg håber jeg kan få taget noget sol snart hiiihiiii