Nougat

Montelimaaar :P

Jeg har ikke været helt på toppen i løbet af ugen. Faktisk tror jeg, at jeg har haft halvt feber, men jeg er ikke sikker. Mit hoved har i i hvert fald gjort bragene ondt, og min krop har været ret så afkræftet. Derudover har jeg haft hedeslag, når alle andre har frosset. Men det er jo tilgengæld ikke noget nyt... Joce har også gået og døjet med noget sygdom, hendes har så været noget værre en mit.
Onsdag var en stille og rolig dag. Vi havde test i matematik, og selvom jeg ingenting har forstået, så prøvede jeg alligevel. Da læren så tog i mod mit papir. Som jeg i starten faktisk prøvede at gemme lidt væk, da jeg ikke rigtig ville aflevere det. Desværre havde hun set, at jeg havde forsøgt. Så da jeg afleverede papiret, skulle hun lige læse højt af noget af det jeg havde skrevet. Der i blandt "Tangenten hælder ikke", det fik alle sig en vidunderlig griner over. Hvorfor kan jeg stadigvæk ikke finde ud af, jeg tror, det er fordi, at en tangent der ikke hælder har et navn. Men det kender jeg ikke noget til. For at være ærlig, er jeg stadig ikke sikker på hvad en tangent er...
Jeg skulle rigtig have været i Montelimar med Anaïs (fransk veninde), men det blev ikke til noget alligevel. Og jeg kan stadig ikke rigtig finde ud af hvorfor, haha. Det var lidt ærgerligt, fordi jeg havde rigtig tænkt mig at starte på at købe julegaver der. Men egentlig tror jeg det var meget godt, at jeg ikke tog nogle vegne. Jeg fik slappet lidt af, strikket lidt med Joce og set familien. Og da jeg kom hjem fra skole havde jeg ret så ondt i hovedet, så ja. Jeg tror alt i alt, det var godt, at det ikke blev til noget.
Jeg havde tidligt fri torsdag, hvilket gav mig rig mulighed for at begynde mine julegave indkøb. Så 15.30 gik det i gang. Og jeg nåede ind i en 2 butikker. I den ene gik det meget hurtigt. Det var en frisør som også solgte nogle smykker. I den anden var der så stinkende, mange mennesker klemt sammen på et alt for lille areal. Jeg brugte i hvert fald en halv time på at stå i kø. Det var frygteligt. Men jeg kom ud og følte mig allerede et stort skridt tættere på min julegave plan end før. På vejen hjem kørte min værtsfar forbi mig, så han gav mig et lift. Jeg var allerede hjemme klokken 5, så det var skønno. Derfor tog jeg ud og løb en tur, da det var alt for lang tid siden.
Fredag morgen tog jeg først på det marked der er i Pierrelatte hver fredag morgen. Der mødte jeg så en af mine veninder. Jeg havde egentlig planlagt at købe nogle gaver der også. Men jeg fik mest snakket og tullet lidt rundt. Jeg mødte klokken ni og havde engelsk. Og jeg kan ikke rigtig finde ud af mit engelsk niveau lige pt. Jeg føler mig mega dårlig, det skal jeg ikke komme udenom. Derudover fik jeg karakter tilbage på en test... og det var jo bare direkte deprimerende. 5,5/20. Aldrig har jeg grint så meget, som der da jeg fik min karakter. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Samtidig fik jeg min karakter fra min mundtlige præsentation tilbage 18/20, så det var jeg kun til at glæde sig over. Men som i kan se er der en stor forskel på de to karakterer. Og jeg tror ærligt, at grunden til min karakter mundtlig er så meget bedre, er på grund af min accent. For nogle franskmænd er faktisk overraskende gode til engelsk med ordforråd og grammatik, nogle.. Men deres problem ligger ved udtale og accent. Og ja, den er svær at gøre meget ved.. for man kan altid høre den. Der er en på mit engelsk hold, som snakker svensk - fordi hans mor er svensker. Og han har ingen som helst former for fransk-engelsk accent eller noget ! Det er helt utrolig hvor god han er til engelsk.
Jeg fik fri klokken 16.00, og tog til Pierrelatte 'centrum' med Terry, for at fortsætte julegave købet. Der skete heller ikke det store. Det var først, da han var gået, jeg fik købt noget. Jeg tror bare ikke, at jeg duer til at købe julegaver med andre... Det er frygteligt jo.
Søndag var også en afslapningsdag. Jeg fik strikket lidt, og ja ikke det helt store faktisk. Om aftenen tog jeg i biografen med Justin (fransk ven) og så Hobbiten. Alle havde sagt den skulle være vildt god. Og ja den var da også meget god, men når jeg hverken har set Ringenes Herre eller de andre Hobbit-film, så var det lidt svært at finde hoved og hale på det hele. Men det er ikke voldsomt dyrt at gå i biografen hernede, så det går nok. Det koster 5-6 euro, og hvis man har et specielt skolekort (det har jeg så ikke), så koster det kun 1 euro. Og det vil altså svare til 7,5 krone for at se en film. Jeg var smuttet i biffen hele tiden, hvis det var mig, der kunne få det så billigt.
Mandag formiddag tog jeg til posthuset. Og bagefter hen til et mobilselskab, for at få snakket om noget angående fransk nummer. Da de desværre ikke havde det jeg gik efter, så valgte jeg at lede i Montelimar, som jeg alligevel skulle hen til senere. Der havde de det så, men jeg havde selvfølgelig glemt pas... Dum som jeg er
Da jeg kom hjem fra Pierrelatte spiste jeg frokost, og så var det ellers ud af døren igen. Min veninde Elena (veninde) samlede mig op med hendes mor, og så tog vi til Montelimar. Egentlig skulle jeg have købt julegaver, men som sagt - så tror jeg ikke jeg duer til at købe julegaver med andre. Så jeg fik ikke købt nogle. Og det vil sige at den 23 december mangler jeg stadig julegaver, hovsa.
Men jeg fik købt en ny hue. Også selvom det på ingen måder er koldt, men nu mest bare fordi at jeg synes den er hyggelig. Jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle smage nougaten i Montelimar, fordi det er den de er kendt for. Så vi fik købt en, og efter vi har spist aftensmad på en kebab ting. Så tager vi nougaten frem. Jeg spørger så manden bag kassen om han har en kniv, så jeg kan skære den over. Elena havde vendt sig om, for at se på om det hele gik som planlagt. Og da jeg kommer tilbage sidder der en dreng ved vores bord. Elena har ikke set ham, da hun jo havde kigget på mig. Først troede jeg hun kendte ham, fordi hun tidligere havde hilst på sin veninde, der også var i kebab tingen. Jeg hilser så på ham, og inden jeg når at gøre noget: Rører han ved min nougat, tager halvdelen af den, siger "til mine venner", og så går han da ellers hen til hans venner og deler min nougat ud. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Virkelig jeg var i chok, haha og Elena også. Da vi fik snakket om, hvad der var sket (ja det var traumatisk, havde betalt mange penge for det nougat altså), så vender jeg mig om og siger "Det var så lidt, håber det smager godt". De siger så undskyld for ikke at have sagt tak... Nej venner, undskyld for at have hugget min nougat! Men drengen kom hen og sagde mange tak, og vi fik givet kindkys og så var det ligesom godt igen på en eller anden måde.
Bagefter vores lille nougat oplevelse, tog vi i biografen igeeen. Jeg er ikke sikker på hvad filmen hedder på dansk, og om den har samme navn. Noget med den syvende søn. Den imponerede mig ikke vitterligt.. haha
Vi tog toget hjem. Og jeg blev nærmest helt forbløffet over, at det var en mulighed. Det viste sig så, at det også var første gang Elena, havde taget toget i Frankrig. Da jeg hørte det, jeg tabte jo nærmest munden. Det overraskede mig virkelig.
Søndag tog jeg i Pierrelatte for at anskaffe mig et fransknummer. Og det har jeg så nu, inklusiv en ny-gammel skod telefon til ingen penge. Så det er jo skønt! Jeg fik også færdiggjort, de sidste par gaver til juleaften og købt en ny trøje som jeg også skal have på.
Om aftenen tog jeg med Pierre og hans ven på kinesisk restaurant. Det vil så sige at jeg kom rullende ud. Jeg har aldrig været så prop mæt før, og jeg har ingen idé om, hvordan jeg skal klare alt den mad vi skal have i morgen....