Farvel Oskar

I fredags var en meget blandet dag. I skolen var størstedelen velvidende om Oskars afsked, og det var ikke alle der vidste, at jeg blev. Så når folk spurgte, om hvordan vi havde det. Så var det på en måde trist for en og godt for den anden. Folk var da glade for jeg blev, men også kede af at Oskar tog af sted. Og man kunne godt mærke, at de ikke vidste, hvordan de skulle reagere.
Den sidste time, havde eleverne i min klasse plan lagt en lille afskeds-'middag'. De var kommet med kage og pandekager. Og det var faktisk virkelig hyggeligt. Normalt snakker jeg ikke rigtig med dem, i min klasse, udover Anaïs, Elena og Laurie. Men jeg blev egentlig ret rørt over, at de alligevel havde gjort noget ud af, at Oskar tog af sted. Egentlig havde vi fri klokken 4, men der var nogle der blev til klokken 5 - bare for at få sagt ordentlig farvel.
Da jeg kom hjem, gjorde jeg mig klar. For fredag aften skulle jeg nemlig danse foran en masse mennesker. Så ja. Jeg var overdrevet nervøs, virkelig. Jeg har aldrig haft så svedige hænder og så mange mavekramper før. Det var vildt ubehageligt, og jeg nåede egentlig ikke rigtig at nyde det, før det var overstået. Men jeg er glad for, at jeg fik det gjort!
Om lørdagen stod jeg op klokken 5 om morgenen. Og Oskar kom med hans værtsmor klokken 6. Så kørte vi til Valence, hvor Oskar skulle med toget til Bretagne. Det var overdrevet hårdt at sige farvel til ham. Vi er blevet virkelig gode venner på ingen tid. Og det bliver underligt at skulle gå i skole uden ham. Jeg savner ham allerede utrolig meget, og jeg kan egentlig ikke rigtig forholde mig til, at jeg først skal se ham igen om 7 måneder. Hans værtsmor satte mig af hos Sophie (værtssøster), da Joce og jeg skulle passe Lohann (Sophies søn, som desuden også havde fødselsdag den dag). Joce kom et kvarter efter mig. Og da Sophie var taget af sted, forberedte vi maden til om aftenen. Og inden vi fik set os om, var det blevet tid til at lave frokost. Efter frokosten fik jeg sovet en times tid, da jeg var helt smadret. Gæsterne kom om aftenen, og efter fødselsdagen tog jeg med Pauline hen til en slags 'fest' for dem der danser i Pierrelatte. Der skete ikke det helt store, og der var primært gamle mennesker. Men det var nu meget hyggeligt alligevel. Jeg fik snakket med Pauline, Terry og hans familie.
I dag har været en stille og rolig dag. Egentlig skulle Teddy have været her, men der skete nogle misforståelser, så han troede ikke han skulle komme alligevel. Joce og Eric skulle spise hos nogle, og Pierre var henne ved brandvæsnet. Så jeg havde huset for mig selv. Det har været dejligt afslappende. Men jeg kan godt mærke at efter mit mindre rugbrødseksperiment, så har de ikke meget tiltro til mig i et køkken. Så da Joce havde taget i-forvejen-lavet-hakkebøffer ud af fryseren, spurgte hun, om hun skulle stege dem for mig. Det ville være for pinligt at sige ja til. Især fordi jeg godt kan finde ud af at stege kød, men så var de i forvejen sent på den. Så jeg takkede pænt nej tak. Og jeg vil da sige det gik helt udmærket. Især når man tænker på, at det var første gang, jeg skulle bruge et gaskomfur.
 I aften skal jeg til Lyon. Jeg er ikke helt sikker på hvem der kommer med. Men det er noget med nogle lys der er i denne weekend.

I forhold til alt det skolemæssige, så har jeg nu købt mig en ny kalender, hvor jeg kan skrive mine lektier ned i. Mest af alt fordi jeg synes dem i Frankrig er ret seje. haha, men også lige som for at få en ny start, med lektierne. Her i dag efter frokost tænkte jeg, at nu læser jeg op til den test på torsdag! Men jeg fik hurtigt skubbet tanken væk, for jeg skulle jo også skrive herinde :P
Udover det tager Joce og jeg hen for at hente mine bøger på onsdag, så det ser virkelig frem til!
Da det også snart er jul, skal jeg jo også have tænkt på at købe julegaver til familien hernede. Egentlig havde jeg jo regnet med, at jeg ville være i Paris på det tidspunkt. Så jeg havde troet, at det ville være nemmere at købe gaver der. Så når jeg nu stadig er i Pierrelatte, er der lidt flere begrænsninger. Mest af alt fordi størstedelen er færdige med julegave indkøbene, så det er ikke en gang, fordi jeg lige kan tage med på nogle. Jeg må se, hvad jeg kan finde i Pierrelatte. Og så må jeg krydse fingre, for at jeg ikke rammer helt ved siden af.
Kys herfra