1 december

Det hele er egentlig ret svært at forklare. I mandags i pausen, så jeg Joce havde prøvet at ringe til mig. Det var hendes datter Elenore som tog den. Og hun begyndte så at fortælle, at familien i Paris ikke kunne tage imod mig alligevel, og om jeg ville blive her de sidste 7 måneder. Det er noget, vi har joket lidt med her di sidste par dage. Så jeg troede egentlig, at det også var en joke denne her gang. Så tog Joce røret og forklarede mig, at det var seriøst. Hun sagde jeg skulle tænke over, om hvorvidt jeg ville blive her, eller om jeg ville have en helt ny famille. Jeg skulle give hende er endeligt svar den samme aften. Og så blev der ellers lagt på. Så ja, der stod jeg med mine venner, som bare kiggede halv mærkeligt på mig. Jeg fik ringet til far, som tog fat i Explorius som ingenting vidste. Og det var hele meget kaotisk. Jeg havde ikke rigtig noget at forholde mig til. Jeg snakkede en del med min far og Oskar i løbet af dagen. Det var et lidt svært valg for mig, for at være ærlig. Det er super godt i familien! Jeg holder så meget af dem alle og alle deres venner. Men skolemæssigt har jeg ikke følt det var på toppen. Da jeg jo ingen bøger har fået, og faktisk lidt har haft den indstilling, at jeg jo rejste lige om lidt.
Jeg har så valgt at blive i Pierrelatte de næste syv måneder, altså bo her resten af opholdet. Jeg fik snakket med min kontaktperson her nede, og hun ville kontakte skolen ang. bøger mm. Jeg holder virkelig meget af denne her familie og er rigtig glad for at være her. Jeg tror det bliver utrolig hårdt, når Oskar rejser den 6.. Han har virkelig været en kæmpe del af mit ophold hernede, og han har altid været der, når tingene ikke lige er kørt på skinner. Så det bliver en rigtig hård dag, når jeg skal sige farvel til ham. Heldigvis har jeg nogle søde venner, som allerede har gjort det klart for mig, at de vil være der og hjælpe mig, med alt hvad jeg nu får brug for.
Jeg ved det nok skal blive godt, men efter en del kontakt med Danmark de sidste par dage, står jeg lige nu med lidt hjemve. Og ja, det skulle jo komme på et tidspunkt uden tvivl om det. Men når det sker midt i en kæmpe ændring, som man nu skal til at forholde sig til. Så kan den godt være svær at kapere.
Af private årsager har jeg valgt at slette alle gamle indlæg. Jeg stopper ikke med at skrive om alt det der sker hernede, men ja. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan få kopier af min søde mormor, som har alle indlæggende printet ud. Og jeg håber du stadig vil fortsætte med at printe ud og det hele. <3

Så er julen jo endelig kommet på banen, og det kan også mærkes på vejret! Juletræet er blevet pyntet, og det er seriøst for hyggeligt. Det er meget anderledes i forhold til i Danmark, de har ikke lige så mange traditioner. I var det Joces fødselsdag, og der kom en masse mennesker. Oskar var også inviteret. Det viste sig så at være en 'suprise afsked' for Oskar og mig. Men når jeg nu ikke tager af sted, var det for at sige farvel til Oskar, og så et 'suprise Louise bliver her halløj'. Det var rigtig hyggeligt! Alle mennesker var der, og ja. Jeg tror ikke helt det er gået op for mig, hvor meget jeg egentlig holder af dem alle sammen.
Kæmpe, kram og kys fra Louise.